Lyngby Vikings plyndrer førstepladsen

Det går supergodt for danske CS:GO hold. Astralis har høstet hæder hele verden over, men også det danske hold Lyngby Vikings har fremdrift. Lyngby Vikings ligger på skrivende stund nummer 1 i Elgiganten Ligaen og er også nummer 33 på verdensplan.

Med 21 point i Elgiganten Ligaen og en RD på 50 sidder de på en flot og solid første plads.

Den officielle Lyngby-klub

Lyngby Vikings er en del af Lyngby Boldklub. De har spillet lige siden 2018 og har langsomt kæmpet sig op til toppen af dansk Esport. De har spillet i adskillige turneringer verden over. Siden 2018 har de høstet 7 første pladser i C-tier samt 2 anden pladser og 1 tredjeplads i B-tier.

De mange års hårde arbejde har resulteret i deres nuværende flotte førsteplads i Elgiganten Ligaen. Elgiganten Ligaen er den største Esportliga i Danmark for hold uden fuldtidskontrakter.

Værd at holde øje med vikingerne

Det går strygende for vikingerne fra Lyngby – og derfor er det også det værd at holde øje med dem. Det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer for de kampberedte vikinger. Det ville ikke være urealistisk at se dem komme ud på internationalt farvand og virkeligt slå et slag for dansk Esport.

Indtil videre gælder det bare for dem at opretholde deres første plads – og det er lettere sagt end gjort. De spiller mod nogle super dygtige hold, der nok skal give dem kamp til stregen. De deler 21 point med 3 andre hold – så det bliver spændende!

Most read

Load more