Nyheder

AGF Esport

AGF Esport har siden 2018 haft tårnhøje ambitioner om at konkurrere på det højest mulige niveau i spillene CS:GO og FIFA, og ambitionsniveauet afspejler hele organisationens generelle tilgang til det sportslige.

I AGF Esport ønsker man at skabe et sundt talentmiljø, der fordrer udvikling for de unge spillere, som forhåbentlig kan blive Danmarks næste Esport-stjerner på sigt.

Esport er kommet for at blive, og det har man omfavnet i Aarhus på bedst mulige vis.

Esport på højeste niveau

Hos AGF Esport har man ikke bare ambitionerne i orden, for de faktiske forhold er også helt i top.

AGF Esport holder således til i det velkendte Ceres Park & Arena, og det er i den grad til spillernes fordel.

Der er nemlig træningsfaciliteter af fremragende kvalitet, som giver spillerne mulighed for at udvikle sig i fornuftige rammer, så de øger deres chancer for at blive fremtidens stjerner.

AGF Esport har dygtige mandskaber, hvor CS:GO-holdet deltager i både Powerligaen og ESEA Advanced, mens man på FIFA-fronten konkurrerer i blandt andet eSuperligaen.

Tilbud til nye spillere

Som ny spiller i AGF Esport vil man komme til at nyde godt af de eksklusive faciliteter, der tilbydes.

Samtidig er der gode muligheder for at udnytte flere områder af den samlede organisation, der har stor erfaring og ekspertise indenfor elitesport generelt.

Det vil sige, at man blandt andet kan trække på ernæringseksperter og fysioterapeuter, som kan guide én mod optimal fysisk og mental ydeevne og i det hele taget kvalitetsfyldt træning.

Most read

Load more